Gå til sidens indhold
 

Hjerneskadecentrets tilbud og målgruppe

Hjerneskadecentrets primære virke er ambulant, specialiseret neuropsykologisk rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, med henblik på at fremme borgerens muligheder for at deltage i det sociale og arbejdsmæssige liv.

For borgere med diskrete hjerneskadefølger, som ikke har behov for et egentligt rehabiliteringsforløb, er der mulighed for rådgivningsforløb for at klare tilbagevenden til arbejde eller uddannelse bedst muligt.

 

Hjerneskadecentret tilbyder også rehabiliteringsforløb til hjerneskaderamte borgere med betydelig funktionsnedsættelse, hvor målsætningen er bedre funktionsevne, øget trivsel og større samfundsmæssig deltagelse.

 

Herudover tilbyder vi supervision og undervisning af personale, der arbejder med borgere med følger efter hjerneskade, samt neuropsykologisk undersøgelse og funktionsbeskrivelse.

 

 

Hjerneskadecentrets målgruppe

Hjerneskadecentrets målgruppe er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade, som bor i Aarhus Kommune. Der indskrives dog også borgere fra andre kommuner, såfremt hjemkommunen ønsker at tilkøbe Hjerneskadecentrets ekspertise.

 

Hjerneskadecentret er et ambulant tilbud. Det er derfor en forudsætning, at borgeren kan klare den daglige transport, både med hensyn til udholdenhed og sikkerhed.

 

Der må ikke være tale om en såkaldt fremadskridende hjernesygdom, og der må ikke samtidigt med hjerneskaden være tale om misbrug og/eller behandlingskrævende psykisk lidelse. 

 

Hjerneskadecentret forventer, at indskrevne borgere er motiverede og deltager aktivt i deres forløb. Der kan forventes hjemmeopgaver, hvor de metoder, der læres på centret, også afprøves og øves i dagligdagen uden for centrets rammer.


Læs om det enkelte tilbud og målgruppen ved at klikke på et tilbud i menuen.

Kontakt

Hjerneskadecentret

P. P. Ørums Gade 11

Bygning 2

8000 Aarhus C

Telefon: 87 13 40 75

E-mail: 

EAN-nummer: 5798005773009

Åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 8.30 - 15.30
Fredag kl. 8.30 - 15.00

 

Tjek om du tilhører målgruppen

 
 

Opdateret: 23.12.2016

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar: Hjerneskadecentret

Telefon: 87 13 40 75

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code