Gå til hovedindhold

Hjerneskadecentret

Hjerneskadecentret har forskellige forløb til dig med følger efter erhvervet hjerneskade.

  • Læs op

Indhold

    Hjerneskadecentret er et højt specialiseret tilbud til voksne, som har pådraget sig en skade på hjernen i voksenalderen. I alle rehabiliteringsforløb indgår fysisk, kognitiv, følelsesmæssig og social rehabilitering samt en løbende udvikling, afklaring og vurdering af funktionsevnen med et særligt fokus på arbejdsmarkedet.

    På Hjerneskadecentret får du mulighed for at erfarings­ud­veksle med andre hjerneskaderamte, deltage i aktiviteter og prøve kræfter med arbejds­markedet/uddannelse.

    Forløbet kan foregå, når du er på sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressource­forløb eller i sammenhæng med andre behandlings- og arbejdsmarkedsrettede indsatser.

    Hjerneskadecentret har gode erfaringer med at tilrettelægge og gennemføre rehabilitering, sådan at du kommer bedst muligt videre i din tilværelse. Det sker i samarbejde med den hjerneskaderamte, virksomheder, uddannelsessteder, sags­behandlere o.a.

    På Hjerneskadecentret er der ansat neuro­psykologer, fysioterapeut, socialrådgiver og antropolog.

    Pjece 

    Pjece om Hjerneskadecentrets tilbud - hent her.

    Hvad kan Hjerneskadecentret gøre for dig?

    Hjerneskadecentret er et ambulant forløb for voksne med erhvervet hjerneskade.

    Forløb og ydelser til hjerneskaderamte i Region Midtjylland

    Hjerneskadecentret tilbyder forløb og ydelser til hjerneskaderamte i Region Midtjylland.

    Sidst opdateret: 29. januar 2024